Lejlighed i Costa del Sol

MEST POPULÆRE BOLIGER LIGE NU

Fra €306.000 - Mijas

Fra €325.000 - Benalmadena

Fra €625.000 - Fuengirola

Fra €1.100.000 - Fuengirola

Fra €309.000 - La Cala de Mijas

Fra €669.000 - Fuengirola

Fra €402.000 - Estepona

Fra €165.000 - Fuengirola

Download gratis katalog

Køb bolig, lejlighed og feriebolig i Costa del Sol

Med et gennemsnit på 320 soldage om året er Costa del Sol et vaskeægte ferieparadis. På Spaniens solkyst i den sydlige del af Malaga-provinsen finder du populære byer langs kysten og hyggelige små landsbyer i bjergene. Med andre ord er der noget for enhver smag, og det gør solkysten til et verdensberømt turistområde.

Ferieboliger og lejligheder på Costa del Sol

Costa del Sol har hele pakken! Her er der rig mulighed for både afslapning, aktiviteter, underholdning, god mad og kulturelle oplevelser. Det er også en af grundene til, at vi hos Sydboligen er helt vilde med solkysten og det store potentiale – derfor har vi også et bredt udvalg af boliger til salg i det sammenhængende bælte af byer på Costa del Sol.

Costa del Sol strækker sig vestover fra Nerja til øst for grænsen til Cádiz-provinsen, og i det store område finder du både små, hvidvaskede huse i en autentisk stil, men også store, moderne højhuse.

Skønne byer på solkysten i Spanien

Det er ikke tilfældigt, at Costa del Sol er en af Spaniens mest eftertragtede feriedestinationer. Ikke nok med de mange årlige soldage, så er der med garanti et område, der passer til dine præferencer, uanset om du drømmer om uspoleret natur, de bedste strande lige i baghaven, sjove aktiviteter eller store gastronomiske oplevelser. Hos Sydboligen finder du blandt andet boliger i disse områder:

Malaga

Malaga er hovedstaden på Costa del Sol. Her får du både storby og badeby ved kysten – samtidig er der kort afstand fra Malaga Lufthavn, hvilket giver god anledning til forlængede weekendture. I Malaga er det nemt at bevæge sig rundt til fods, hvor du både vil møde moderne indkøbsmuligheder, hyggelige historier samt et stort udvalg af restauranter, barer og caféer.

Torremolonis 

Et gammelt fiskerleje, som med tiden har udviklet sig til et vaskeægte ferieparadis med lang sandstrand og en lufthavn under 2 km væk. Et populært turistområde med gode barer, en pulserende gågade og et væld af spisemuligheder.

Fuengirola

Fuengirola er et fantastisk alternativ, hvis du er vild med Torremolinos, men samtidig ønsker en mulighed for at trække dig tilbage i et roligere miljø. Her vil du fortsat møde gode spisemuligheder, strandpromenade og gode aktiviteter.

Marbella 

I Marbella får du luksus for alle pengene – og priserne følger med. De faste beboere tilhører typisk Europas jetset, og lige i nærheden finder du Puerto Banus med havnen fuld af yachts, natklubber og spisesteder.

Stort udvalg af boliger til salg på Costa del Sol

Der er nok at give sig til for hele familien på Costa del Sol, og med en bolig på Solkysten bliver det ikke nemmere at udnytte de mange muligheder. Undersøg de forskellige områder og forelsk dig i den by, hvor dine næste minder skal skabes. Uanset om du er på jagt efter en helårsbolig, eller om du søger en ferielejlighed, hvor du kan koble fra, så kan vi være behjælpelige med at finde den helt rette løsning for dig og din familie.