lejlighed i estepona

Fra €385.000 – Estepona

Fra €1.950.000 – Estepona

Fra €589.000 – Estepona

Sydboligen forside 2024

Køb bolig, lejlighed og feriebolig i Estepona

Estepona er en relativt stor ferieby på Costa del Sol, som består af små vandløb, bjergrige områder i nord og Middelhavet i syd. Der er altså rig mulighed for gode naturoplevelser, og samtidig har byen hele 21 km kystlinje med nogle yderst populære strande. Med kun 45 km kørsel til Gibraltar Lufthavn er det den nærmeste til byen, men det er også altid en mulighed at rejse til Estepona via Malaga Lufthavn.

Hos Sydboligen har vi et varieret udvalg af boliger i den populære ferieby, uanset om du er på jagt efter en penthouse, byhus, lejlighed eller noget helt fjerde. Med over 325 solskinsdage i gennemsnit om året er Estepona altså en stor favorit, når det kommer til feriedestinationer året rundt – særligt blandt spanske indbyggere.

Ferieboliger og lejligheder i Estepona

Estepona rummer aktiviteter og omgivelser, som virker tiltalende for enhver besøgende. Som en af de få kystbyer har Estepona formået at bevare sin autentiske andalusiske charme med de hvidvaskede landsbyer og små gader med farverige blomster. Når du bevæger dig et stykke væk fra byen, kan du opleve overdådige naturoplevelser i Sierra Bermeja-bjergene.

Du kan også tage en runde golf på en af de prestigefyldte golfbaner lige i nærheden eller udforske det store udvalg af butikker og restauranter, som helt sikkert byder på noget, der falder i din smag.

Tilbring dine ferier i charmerende og hvidkalkede Estepona

De smukke omgivelser i Estepona er ikke til at tage fejl af. De hvidkalkede huse og gaderne fyldt med stemning og farverige blomster. Samtidig kan du få historiske oplevelser ved at besøge blandt andet slotsruinerne San Luis og den gamle tyrefægtningsarena.

Når du er fyldt op af alt det kulturelle, kan du slappe af på en af de 17 skønne strande ud til Middelhavet. Her er der rig mulighed for at komme helt ned i gear og nyde en god frokost på en af de mange restauranter i nærheden.

Feriebyen året rundt

Estepona er en af de roligere byer sammenlignet med andre turistområder på Costa del Sol. Måske er det derfor, at mange spaniere er vilde med at tage på ferie i netop denne by. Samtidig er byen så stor, at den aldrig lukker ned. Det betyder altså, at du kan tage på ferie eller bo i byen året rundt, uden at du skal bekymre dig om, at butikkerne eller restauranterne holder lukket i en periode. Dét i samspil med en gennemsnitstemperatur på 18,5 grader gør, at der er rige muligheder for gode ferieoplevelser i Estepona.

Estepona – boliger til salg hos Sydboligen

Leder du efter en ferieby på Costa del Sol, hvor der både er mulighed for afslapning og gode spisemuligheder, men også kulturelle oplevelser og smukke ture i naturen? Estepona har alt, hvad hjertet begærer, uanset om du er på jagt efter en charmerende bolig eller et moderne byggeri. Hos Sydboligen står vi klar til at hjælpe dig og fremvise vores udvalg af boliger, så du kan finde din drømmebolig iblandt.