5 gode råd til køb af bolig i Spanien

 

Den spanske boligdrøm lever hos mange danskere. Et stadig stigende antal vælger at erhverve sig en bolig i Spanien, enten som sommerhus eller helårsbolig. På solkysten har man i gennemsnit over 320 solskinsdage om året, så det er slet ikke så underligt, at man kan drømme om køb af bolig i Spanien. På Costa Del Sol handles der mange boliger dagligt, og nye projekter lanceres med få dages mellemrum. Du har med andre ord et væld af muligheder, både når det kommer til projektsalg / off-plan og gensalg.

 

1. Udvælg dit yndlingsområde som det første

Vi dækker hele Solkysten fra Malaga i øst til Estepona i vest. En strækning på over 200 km, hvor der hele vejen langs kysten findes mange lækre steder som f.eks. Mijas, Elviria, Marbella og Fuengirola.

Når nu du tager hul på boligjagten, er det en rigtig god at udvælge dit yndlingsområde så præcist som muligt. Er let adgang til lufthavnen vigtig, ønsker du nærhed til den pulserende havn i Puerto Banus eller foretrækker du måske en mere afsides placering oppe i bjergene? Det kan tage lang tid at beslutte sig, men et godt råd er, at sætte nogle dage af til at køre rundt og opleve de forskellige områder på egen hånd. På den måde har du friheden til at danne dig dine egne indtryk og forhåbentligt få fornemmelsen af, hvor du føler dig bedst tilpas.

 

2. Kend omkostningerne ved køb af bolig i Spanien

Du har sikkert allerede bemærket, at prisniveauet i Spanien er et lidt andet end i Danmark. Prøv engang at tænk over hvor meget (eller lidt) lejlighed du får i København til 2.5 mio. DKK sammenlignet med en lejlighed på Solkysten til samme pris. Men hvad koster en lejlighed i Spanien? Det kan variere meget alt efter placering og stand, men sandheden er, at du fra ca. 2 mio. DKK kan erhverve dig en nybygget lejlighed på Costa del Sol.

Når du søger på boliger, er det dog vigtigt, at du kender de samlet omkostninger ved køb af bolig i Spanien. Først og fremmest betaler du mellem 7 og 10% af prisen i moms. Derudover 1% i registreringsafgift, 1% til stempelafgift, 1% til notar og 1% til din advokat.

 

3. Undgå impulskøb når du er på ferie

Vi kender det alle sammen. Ferien går derudad og vejret er godt. Måske du har prøvet at være lige ved at blive grebet af stemningen, når det kommer til boligkøb i udlandet. Men pas dog på med det. Køb af lejlighed eller hus i Spanien er ikke bare sin sag, og kræver at du forbereder dig grundigt. Vi anbefaler en grundig research af området, samt at du rådgiver dig med kvalificerede rådgivere. Det kan være svært at gennemskue, om du har lavet en god eller dårlig handel på baggrund af en forhastet beslutning.

 

 

4. Afklar hvad du vil bruge din bolig til

 I tråd med valg af placering for din bolig, kommer her en anbefaling til, at du også får afklaret, hvordan du vil bruge din bolig. En klar afstemning her vil gøre, at du hurtigere finder det rette til dig. Der er nemlig forskel på hvilke krav du har til boligens plantegning, placering, størrelse og faciliteter, alt efter om du påtænker at købe et sommerhus eller en helårsbolig. F.eks. vil du i et helårshus i de fleste tilfælde behøve ordentlig isolering eller måske endda gulvvarme.

Ønsker du helårsbolig anbefaler vi desuden, at du besøger området uden for højsæsonen. Atmosfæren kan nemlig variere rigtig meget fra sommer- til vinterhalvår.

 

5. Rådgiv dig hos en kompetent mægler og advokat

Vi må indrømme, at du er på udebane og højst sandsynligt spørger du dig selv – Hvordan køber man en bolig i Spanien? Heldigvis er Spanien i besiddelse af rigtig mange danske tilflyttere, og mange har gjort det til en levevej, at rådgive og hjælpe dig med boligkøb på f.eks. Costa del Sol. Det gælder både for den danske ejendomsmægler og danske advokat.

Til forskel fra Danmark, hvor en mægler har sin egen portefølje af boliger til salg, har mæglere i Spanien adgang til at sælge en hvilken som helst bolig, som er sat til salg. Udvalget er derfor ligegodt, om du vælger en lokal mægler eller en dansk mægler i Spanien.

 

Har du spørgsmål omkring boligkøb i Spanien, så tøv ikke med at kontakte os her på siden.

Vores seneste nye projektbyggerier

Fra €309.000 - La Cala de Mijas
Fra €475.000 - Fuengirola
Fra €165.000 - Fuengirola